It doesn't matter if you are good or bad - do you wan't to be BETTER?







Saturday, October 29, 2011

Jeg kan ikke vinde...

Selvom du i kampen mister troen på du kan vinde - og har du ikke troen, kan du ikke vinde - er der stadig meget andet du kan bruge kampen til.
Du kan for eksempel prøve at "vende" kampen. Prøv at kæmpe for at vende trenden og få et par point eller tre i streg - nogle gange er det nok til at du kan tro på du måske kan vinde kampen. Der er en kæmpe forskel på at tro man ikke kan vinde til at tro man måske kan vinde.
Du kan også bruge situationen til at vise at du kan kæmpe i modgang og til sidste bold - også selv om det ser umuligt ud.
Hvis du er istand til at få disse to ting med i din mentale værktøjskasse vil du oftere være istand til at vippe en tæt kamp til din fordel og en gang imellem vil du være i stand til at vende en umulig kamp til sejr.

Hvis du ikke kan vinde kan du stadig vende!

Wednesday, October 26, 2011

Hvem bestemmer når du er på banen?

I en badmintonkamp spilles der kun ca. 60% af tiden - resten af tiden går med pauser, serve forberedelser, brok og andet. I den del af kampen hvor der ikke spilles har man en mulighed for at få sat det rigtige hoved på og dominere kampen.
Det simple spørgsmål i skal stille jer selv er: Hvem bestemmer når der ikke spilles. Den der bestemmer har en stor fordel over for den anden spiller.
Forestil dig at dit navn står med kæmpe bogstaver hen over banen - uanset hvor god den anden spiller er, er det din bane. Din modstander er en gæst, eller ven der er meget velkommen på din bane - men det er dig der bestemmer. Du opfører dig eksemplarisk, roligt, kontrolleret - men det er dig der bestemmer det er din bane!
I modsætning til hvad de fleste tror, så er det den mest fleksible der bestemmer - ikke den der er aggressiv, stædig eller besværlig.
Hvis din modstander gør noget der ikke er i orden kan du kigge på vedkommende i 2 sekunder uden at sige noget - derefter er det videre i kampen uden at tænke på det. 2 sekunder er nok til den anden forstår du ikke synes det er i orden - men ikke nok til at ødelægge dit eget spil.
Hvis det er dig der skal serve og modstanderen ikke skyder den helt hen til dig (for at starte en psykologisk krig) gør du det samme - kig på vedkommende i 2 sekunder - og hent derefter bolden.
Den der er mest fleksibel bestemmer!
Hvis den anden spiller bliver aggressiv er det en opfordring til dig om at også blive aggressiv. Tag aldrig imod den invitation fra en modspiller! Hvis både du og din modstander bliver aggressive, vil din modstander føle at det er ok og kan potentielt benytte den energi der kan være i aggressivitet til at løft sit spil. Hvis du ikke tager imod denne invitation og forholder dig roligt er der en stor chance for at din modstander føler sig lidt tåbelig ved at være den eneste der er ophidset - at føle sig ophidset og tåbelig er en god basis for at ødelægge sit eget spil.
TAG IKKE IMOD INVITATIONEN!
Uanset hvad stillingen er i badminton kampen er du den der bestemmer - selv hvis du ikke tror på sejren mere, skal du fortsætte med at bestemme.