Selvom du i kampen mister troen på du kan vinde - og har du ikke troen, kan du ikke vinde - er der stadig meget andet du kan bruge kampen til.
Du kan for eksempel prøve at "vende" kampen. Prøv at kæmpe for at vende trenden og få et par point eller tre i streg - nogle gange er det nok til at du kan tro på du måske kan vinde kampen. Der er en kæmpe forskel på at tro man ikke kan vinde til at tro man måske kan vinde.
Du kan også bruge situationen til at vise at du kan kæmpe i modgang og til sidste bold - også selv om det ser umuligt ud.
Hvis du er istand til at få disse to ting med i din mentale værktøjskasse vil du oftere være istand til at vippe en tæt kamp til din fordel og en gang imellem vil du være i stand til at vende en umulig kamp til sejr.
Hvis du ikke kan vinde kan du stadig vende!
No comments:
Post a Comment