It doesn't matter if you are good or bad - do you wan't to be BETTER?







Sunday, November 6, 2011

Jeg kan sagtens vinde over den spiller!

Hvis du har prøvet at tænke dette, har du sikkert også prøvet at spille dårligere end du plejer i samme situation. Den modsatte tanke - jeg kan ikke vinde er lige så farlig. Realiteten er at det ikke er vigtigt hvad du tror om den anden spillers styrke - det er ikke noget du har indflydelse over. Du skal koncentrere dig om, dine egne forberedelser og få det rigtige "hoved" på - uanset hvem du møder. Hvis du kan lade være med at tænke over hvor god den anden spiller er, vil du forberede dig optimalt til kampen.Det er ikke altid nok til at vinde, men er nok til at du kan blive den bedste spiller du kan være!
Uanset hvad du tror, kan den anden spiller have en god eller dårlig dag, eller gode og dårlige perioder i kampen. Lad være med at bekymre dig på forhånd - det er en illusion at du skulle kunne kende den anden spillers præcise styrke.
I dag så jeg en ungdomsholdkamp hvor en A spiller mødte en spiller af ukendt styrke. Kampen blev tæt - noget der sandsynligvis ikke havde været tilfældet, hvis A spilleren havde vidst at den anden spiller var Elite spiller. Forskning har vist at personer der tror de er lidt bagud yder deres bedste i modsætning til personer der tror de er lidt eller meget foran og personer der tror de er meget bagud.
Hvis du ikke kan lade være med at spekulere på hvor god den anden spiller er, er det bedst at lade som om den anden spiller er lidt bedre end du er - så vil du være i stand til at yde dit bedste.

Du kan tro hvad du beslutter dig for at tro og være den du beslutter dig for at være!

Hvad skal du tro og hvem skal du være for at spille optimalt!




No comments:

Post a Comment